Klima i alle kroge af syddjurs





Klimakoordinatoren holder møder med 7 distriksråd



I juni 2022 gennemførte klimakoordinator Martin Tranholm Frøst møder med lokalsamfundene i form af de 7 lokale distriktsråd, der tog imod invitationen til at være medværter for indsamling af input til den kommende klimahandlingsplans målsætninger i en for-offentlighedsfase. Lokale foreninger og interesseorganisationer var også inviteret til at deltage i disse lokale møder. Udgangspunktet var Klimahandlingsplan 2021 og ønsket var at få input til den kommende Klimahandlingsplan for Syddjurs Kommune.

Møderne er understøttet af en Facebookside: Klimahandlinger i Syddjurs Kommune.


Kortlægning af lokale værdier

Udgangspunktet for klimasnakken har været lokale værdier og ønsker,samt lokale tiltag og ideer, der allerede er i gang. Til møderne blev udfordringer og muligheder kortlagt visuelt for derved også at give distriktsrådene et overblik over de lokale interesser.

Kort sagt handlede møderne om den merværdi, som klimatilpasning kan bidrage med til lokalsamfundene.

Ud fra de lokale interesser, projekter og spørgsmål er det blevet sammenfatter, hvad der vigtigt for lokalsamfundene, når vi skal klimatilpasse og forbygge. Alt dette indarbejdes i Klimahandlingsplan 2023-26. Sammenfatningen sker med fokus på det væsentligste fra klimamødet.





Til trods for den store gennerelle interesse, der er for klima, så var der desværre ikke voldsom interesse for at deltage og bidrage til den kommende klimahandlingsplan, idet der kun mødte omkring 30 borgere op til de 7 møder.


Martin Tranholm Frøst er på trods af det ikke så store fremmøde stadig meget glad. Han har fået nogle i snak og hørt deres ideer og projekter og lidt om, hvad der optager dem, og han har fået nogle helt konkrete inputs med hjem til den kommende klimahandlingsplan.

Han har fået taget pulsen på de enkelte lokalområder.


Ambitiøse mål

Syddjurs Kommune er, sammen med stort set alle danske kommuner, en del af det såkaldte DK2020-projekt, hvor de forpligter sig på at udvikle ambitiøse klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens mål.

DK2020-arbejdet går i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden. De danske DK2020 kommuner har dog ikke blot anvendt den internationale standard, men også videreudviklet arbejdet med lokale klimaindsatser til inspiration for flere typer af byer og kommuner i både Danmark, Norden og resten af verden, bl.a. kommuner i det åbne land. Sådan lyder det på den danske tænketank, CONCITOs hjemmeside, som skal godkende de kommunale klimaplaner. Det er foreningen Realdania, KL og de fem danske regioner, som sammen med CONCITO og det internationale bynetværk C40 Cities står bag DK2020.

Helt konkret arbejder Syddjurs Kommunes klimateam lige nu tæt sammen med især Norddjurs og Skanderborg. Norddjurs, fordi det er nabokommunen og Skanderborg, fordi de lige er et mulehår længere fremme end Syddjurs er.

Syddjurs Kommune har en virkelig god klimapraksis med langsigtede strategier. Syddjurs er med til at tænke klimatilpasning på en ny måde, når klimatilpasning planlægges sammen med byudvikling og klimasikring langs kysten sker i dialog med bl.a. lokale klimalaug. Klimakoordinator Martin Tranholm Frøst vurderer, at Syddjurs ligger i toppen af kommuner i forhold til håndtering af klima.