Jesus talte til skarerne og sagde:
I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer (Matt 5,43-44)
En fjende er en person, som aktivt forsøger at skade dig, og som endda ville dræbe dig, hvis han kunne. En fjende er tæt forbundet med tanken om fjendtlighed eller at være fjendtlig, hvor man optræder med fjendskab og skaber konflikter. Er det virkelig sådanne personer, Gud vil, at vi skal elske? Kan Gud virkelig mene det?
Det græske ord – at elske - agapao svarer til det hebraiske ord ahav. Dette ord har en meget bred betydning og dækker, stort set, det samme på begge sprog. Det beskriver forhold mellem venner eller familiemedlemmer, mellem brud og brudgom, mellem slaver og herrer og selvfølgelig også mellem Gud og mennesker.
Faktisk lærer Torahen os, at vi aldrig må hade vores familie, og at vi skal elske vores næste (3 Mos 19,17-18) - den siger ingen steder, at vi skal hade vores fjender. Det mener Jesus heller ikke, at vi skal - for han siger, at vi skal elske vores fjender. Også her henviser han også til Torahen. (2 Mos 23,4–5) Versene siger ikke ligefrem, at vi skal elske dem, der hader os. Nej, budskabet er at vi skal behandle vores fjender med venlighed og ikke med had - og at vi heller ikke må have en fjendtlig indstilling.
Kærlighed kan også være at gøre en positiv handling over for nogen - en retfærdig venlighed, der ikke kræver varme følelser af kærlighed, men en beslutning om at gøre godt mod andre mennesker. Derfor har Israel, i mange år, bragt ofre på vegne af verdens halvfjerds nationer (b. Sukkah 55b), og alligevel var nogle af disse nationer opsat på Israels undergang.
En jødisk tradition beskriver det på denne måde:
Vi ofrer syvogtyve okser på deres vegne, så de burde have elsket os.
"De gengælder mig godt med ondt, kærlighed med had" (Sl 109,5)
Selvom det ikke var alle jøder, der tog det til sig, var det almindeligt på Yesuas tid, at man behandlede sine fjender godt og endog bad for dem. I Det Andet Tempel (Zerubbabels Tempel fra år 515 f.Kr) blev der bedt særlige bønner, og der blev ofret særlige ofre på vegne af herskerne – ja, endog for kejseren af Rom. Nogle af Yeshua's sidste ord, inden han døde, var en bøn for dem, der henrettede ham:
"Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør" (Luk 23,34)