(The eye is the lamp of the body – JNT*) Matt 6,22-23
*Jewish New Testamente
Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke! (Matt 6,22-23)
Jesus talte i jødiske vendinger, så jøderne var ikke i tvivl om, hvad han mente. I deres skrifter læser vi nemlig om tre slags øjne: et godt øje, et middelmådigt øje og et ondt øje - og datidens jøder forstod det i forhold til gavmildhed og nærighed. (Adam Clarke's commentary on the Bible Mt. 6,22) - og et ondt øje var et udtryk, der blev brugt af datidens jøder til at betegne et misundeligt og begærligt menneske eller en begærlig handling (John Gill's commentary on the Bible Mt. 6,22)
Dette er den mest korrekte tolkning – hvilket også bliver bekræftet i konteksten, hvor nærighed og bekymring er oppe at vende… både i de foregående og efterfølgende vers.
Jesus ønsker nemlig, at vi skal forlade den afgudsdyrkende verden… en verden, som Bibelen gang på gang betegner som tomhed - og det med rette, for afgudsdyrkelse vil altid skabe en følelse af tomhed i et menneskes liv! Det er årsagen til, at netop de mennesker, som er allermest bundet ind i materialismens ånd ofte har de mest tomme øjne! Det er som om afgudsdyrkelsen, i sin yderste konsekvens, suger gudslivet ud af os, som en parasit, der tømmer os for alt liv! Og det er i grunden ikke så mærkeligt, for Gud alene er Herre over livet… han, som skænker sin livsånde til enhver levende skabning!
Paradoksalt ser vi ofte at nærige mennesker mangler kærlighed. Her har materialismens gud – ”Mammon” – gjort sit undergravende værk, for Gud er kærlighed – og kærlighedens væsen er altid at give. Gudfrygtige mennesker er derfor altid kærlige, rundhåndede og gavmilde! De besidder et stort hjerte – og derfor er de kristuslig i hele deres væsen! De bringer kærligheden med sig overalt!
Her er det et bibelsk princip, at den, som giver rigeligt – ikke kun af sine penge… men først og fremmest af sig selv – ér og forbliver velsignet! Ja, det er godt for hjertet og for gudslivet og forøger glæden og helligheden i enhver af os! For det er saligere at give end at modtage… her øser vi af den kærlighed, som Gud har indgydt i vort indre ved Helligånden… og vi behøver, i bund og grund, ikke føle noget som helst, men blot adlyde Guds bud og behandle andre, som vi gerne selv vil behandles! I vores indre findes en glædeskilde, der strømmer fra Guds trone, og som aldrig løber tør!
Ja, her er der nogle prædikanter, der går så langt som at sige: Hvis ikke man er frelst på sin pengepung, er man slet ikke frelst.
Det er jødernes syn på mammon, så derfor er denne passage endnu et led i den kæde af beviser, der dokumenterer at Ny Testamentes begivenheder var baseret på hebraisk tankegang, og at de skal tolkes ud fra et jødisk perspektiv.
(Se også David Bivin og Roy Blizzard, Understanding difficult Word of Jesus)
