I filmen ”Pirates of the Caribbean” spørger Jack Sparrow (en af hovedpersonerne) sin besætning: Hvad skal nøglerne bruges til? Han fik et meget indlysende svar, som lød: - nøglerne åbner op for noget.
Og det er præcis hvad der sker, når Jesus overdrager Himmerigets nøgler til apostlen Peter. Disse nøgler åbner for magten til at binde (eller forbyde) og at løse (eller tillade) ting på jorden - ting, som også vil være bundet eller løst i himlen. Her siger Jesus til Peter:
Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene (Matt 16,19)
Bag ordene: nøglerne til Himmeriget - ligger en bestemt hebraisk tankegang og forståelse, som er afgørende for, HVAD disse nøgler skal bruges til.
Hvad angår ordet: En nøgle er det tæt beslægtet med en åbning eller en introduktion (eller indføring) til et eller andet, idet alle tre ord kommer fra samme rod i det hebraiske sprog. Hvorimod ordene at lukke eller at låse har en helt anden betydning.
Så når Pavedømmet mener, at Peter fik nøglemagt til BÅDE at åbne og lukke for Himmerigets port, i kraft af Jesu ord, holder det ikke vand.
Men hvad var det, at denne nøgle skulle introducere? (Eller føre os ind i?):
Vi ser i Skriften, at Jesus mange steder gør op med farisæerne, og at han taler om at de har taget kundskabens nøgle. (Luk 11,52) Og vi ved også, at farisæerne anså sig selv for at være de sande ledere og vejledere i Guds ord, og at de på mange måder havde overtaget præsternes rolle, men alligevel anklagede Jesus dem for at forhindre folk i at gå ind i Guds rige.
De nøgler Jesus taler om, handler derfor om at føre mennesker ind i Guds rige. Her gør Jesus det klart, at den sande kundskab ikke findes hos farisæerne, pga. deres "surdej", men hos hans disciple - i kraft af den undervisning og indsigt, han havde givet dem, og i kraft af at de bekendte sig til ham.
Det er en kendt sag, at Jesus revsede farisæerne og dømte dem til Helvede. Det gjorde han pga. deres måde at håndtere Loven, som de overtrådte pga. deres overleveringer. (Matt 5,19-20+Matt 15,3-6) Dermed fratog han dem den åndelige autoritet - og gav den til sine disciple, idet han kaldte dem til at være verdens lys.
Det er derfor ikke sandsynligt, at Peter skulle have været den første Pave i Rom - som Pavedømmet hævder. Skriften tilkendegiver klart, hvad Peters kaldelse var - og det var ikke et pavekald i det hedenske Rom. Peters kald var at gå til jøderne med evangeliet - mens Paulus blev sendt til hedningerne. (Gal 2,7-8) Det er faktisk ret utænkeligt, at han skulle forlade sin kaldelse og nedsætte sig som Pave blandt hedningerne i Rom.
Jesus overgav nøglerne til Peter i denne første brydningstid - ja, til enhver med samme bekendelse som hans.
Farisæerne, som hindrede mennesker i at gå ind i Guds rige blev frataget kundskabens nøgler, som blev overdraget til Peter, der skulle blive den første til at introducere Himmerigets hemmeligheder for Jøderne (Matt 13,11), så de kunne gå ind i Himmeriget, som var kommet nær. Peter trådte ud i sin tjeneste, da Ånden faldt på pinsedag, og han forkyndte evangeliet for alle de jøder, som var forsamlede i Jerusalem i anledning af højtiden (ugefesten), og for de mange tilrejsende - som alle var jøder.
Ang. magten til at "binde og løse" fik de andre disciple den samme magt overdraget af Jesus. Det kan du læse om i Matt 18,18.
