Tertullian levede i Karthago i Nordafrika.

Tertullian, var en berbisk teolog, forfatter, apologet og kirkefader. Han var den første kristne forfatter som skrev på latin. Teologisk set var han påvirket af Irenæus af Lyon.

Selvom han kæmpede imod gnosticisme, ophøjede han også kirkens autoritet ud over, hvad der var tilladt af Skriften. Han underviste i, at kirkens autoritet tildeles igennem den apostoliske succession (Peters nøgle).

• Han mente, at brødet i Herrens nadver var Kristus selv og bekymrede sig over hver en tabt krumme på gulvet.

• Han vedtog i ca. 207 montanismen, en oldkirkelig retning, grundlagt i 150'erne i Lilleasien af Montanos fra Frygien, der mente, at han var kaldt som Helligåndens talsmand, der skulle give de kristne en sidste belæring om sandheden.

• Retningens udbredelse byggede på forventningen om et kristent tusindårsrige og en åndelig og moralsk vækkelse. Kun enkelte orakeludsagn af montanismens to profetinder, Maximilla og Prisca - og af Montanos selv er kendt. Heri påberåber de sig Helligåndens autoritet og afviser kirkens og endda NTs forrang. De profeterede verdens snarlige undergang og det ny Jerusalems nedstigen på en slette i Frygien ved Pepusa; de krævede i denne apokalyptiske forventning en streng askese, og opfordrede medlemmerne til at påtage sig martyriet.

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Oldkirken/montanisme

• Tertullian lærte, at enker, der giftede sig igen, begik utugt.

• Han lærte, at dåben sker til syndernes forladelse.

• Han inddelte synden i tre kategorier og troede, at man skulle bekende sine synder for en biskop.

• Han hævdede, at alle menneskesjæle var i Adam og videregives til os med en besmittelse af arvesynden.

• Han sagde, at den menneskelige sjæl kunne ses i et syn som "sart, lys og havde luftens farve."

• Han lærte, at der var en tid, hvor Guds Søn ikke eksisterede, og hvor Gud ikke var en Fader.

• Han lærte, at jomfru Maria var ”den anden Eva” (ligesom Kristus var ”den anden Adam”), og at hun ved sin lydighed bødede for den første Evas ulydighed.

• Han lærte at jøderne var blevet forkastet af Kristus, og at Guds nåde ikke længere var iblandt dem (Adversus Judaeos 13).